Skimmelsvamptest til overflader
Du kan vælge mellem forskellige test til overflader. PRO-Clean er god og billig at starte med. Med PRO-Clean kan du nemlig både hurtigt og nemt tjekke et mistænkeligt område.
Viser testen, at der er et højt niveau af skimmelsvamp, kan du rense området med et desinficerende og svampedræbende rensemiddel. Herefter bør du tjekke området igen med en PRO-Clean test.
Får du igen et for højt resultat med den nye test, eller vender skimmelsvamp-problemet tilbage, bør du overveje en mere avanceret test. Den vil selvfølgelig være dyrere, men kan give en mere præcis indikation af mængden af skimmelsvamp og/eller hvilke arter skimmelsvamp, du døjer med.
Alternativt kan du bestille et besøg af vores skimmelsvamp-ekspert. Så kan du få hjælp med en grundig og professionel undersøgelse af din arbejdsplads eller dit hjem samt, selvfølgelig, mulige løsningsforslag.
Har du eller en anden person i hjemmet/virksomheden helbredsproblemer, der kan skyldes skimmelsvamp? Har der måske være en synlig eller skjult vandskade? Så bør du supplere overfladetesten med en test for skjult skimmelsvamp.
Du kan købe skimmeltest til overflader fra kr. 85,- pr. test inkl. moms. Køber du flere test samtidig kan de købes for helt ned til 60,- pr. stk. Læs mere om og køb skimmeltest til overflader.
Test for skjult skimmelsvamp
Hvis du har mistanke om skimmelsvamp bag paneler, bag væggen eller lignende, skal du tjekke luften eller støvet i boligen/på arbejdspladsen. Vi kan tilbyde flere testmuligheder for skjult skimmelsvamp.
Den billigste (Skimmelsvamp lufttest) giver ikke kun en god indikation, men er også meget nem at bruge. Denne lufttest findes også i en dyrere variant (Skimmelsvamp lufttest med rapport), hvor du får en laboratorie-analyse af testen. Analyse-rapporten fortæller, udover mængden, også hvilke arter af skimmelsvamp, der eventuelt er fundet på testpladen.
Vælger du en af de to dyrere test (Rodac og DNA), skal du teste støv, der har ligget i mindst et par uger. Det gør testene mere præcise, ligesom du får svar på både mængde og arter af skimmelsvampe i dit hjem eller arbejdsplads.
Døjer du med helbredsproblemer, der kan skyldes skimmelsvamp, anbefaler vi normalt en af disse dyrere test for skimmelsvamp. Du får nemlig en udførlig rapport, der ofte kan fortælle dig, om der er skimmelarter til stede, som normalt kun findes indendørs. Så har du noget at gå videre med til f.eks. boligselskab eller forsikringsselskab.
Se vores udvalg af test for skjult skimmelsvamp.