Gratis levering på alle ordrer

+45 61 42 40 40

Fugt

Det anslås, at der er problemer med for fugtigt indeklima i omkring hver femte bolig i Danmark.

Høj luftfugtighed skaber gode vækstbetingelser for skimmelsvamp, ligesom husstøvmider også trives i et fugtigt miljø. Hvis du har et fugtigt indeklima er det en god idé også at måle fugtprocenten i vægge, gulve og lofter, idet fugt i luften har tendens til at sætte sig især på kolde vægge/gulve. Specielt hvis du har haft en vandskade, anbefales det at få målt den relative luftfugtighed i fx vægge, gulve og lofter med en fugtmåler/hygrometer. Skimmelsvamp vokser i organisk materiale, når luftfugtigheden er over 75%, så det er vigtigt at sikre sig, at skaden er tørret ordentligt.

Renovering

Skal du male, er det ligeledes et god idé at tjekket, at området er ordentligt tørt. Hvis man fx maler på fugtigt træ, lukkes fugten inde og kan forårsage råd og svamp. Derfor bør fugtprocenten ligge på 15-18%.

Brændeovn

Hvis du har brændeovn, er en fugtmåler også et godt værktøj at have ved hånden, så du hurtigt kan tjekke, om brændet er tørt nok til at fyre med. Fugtigt brændsel afgiver ikke så meget varme, og det forurener samt tilsoder skorstenen. Fugtprocenten i brændsel bør være under 20%.

Udluftning

Man kan hurtigt få problemer med fugt, idet et menneske i gennemsnit afgiver ca. 2 liter vand om dagen ved vejrtrækning og gennem huden. Ved manglende udluftning medvirker denne fugtige luft til dårligt indeklima. Kondens på ruderne er tegn på for fugtigt indeklima, men den bedste indikation får man ved at måle luftfugtigheden med en fugtmåler/hygrometer. Hos os har du mulighed for at leje eller købe et udvalg af fugtmålere/hygrometre både til luften og til fugtproblemer i væggen, under gulvet mv. Luftfugtighedsprocenten på bør ligge på ca. 60% om sommeren og 40% om vinteren.

Liste  Tabel 

pr. side
Sorter faldende

5 vare(r)