Gratis levering på alle ordrer

+45 61 42 40 40

Hvis du har skimmelsvamp

Hvis der er skimmelsvamp i din bolig, skal du sørge for at få det fjernet så hurtigt som muligt. Følg disse tre trin, når du går i gang med at udbedre skimmelproblemer:

1. Find årsagen
Gå din bolig grundigt igennem. Er der f.eks. tale om vandskader, stoppede udsugningskanaler eller møbler tæt på kolde ydervægge i boligen? Sørger du for at lufte ordentligt ud mindst to gange om dagen? Husker du at bruge emhætten, når du laver mad? Tørrer du dit tøj udendørs eller i en tørretumbler med aftræk til det fri? Sørg for, at disse ting altid er i orden.
Vi kan også hjælpe med at finde årsagen. Du kan således bestille en af vores eksperter, der er uddannede bygningsingeniører, til at hjælpe med dig med en grundig gennemgang af din bolig. Også, hvis du blot har mistanke om problemer med fugt og/eller skimmelsvamp. Læs mere om vores undersøgelser for fugt og skimmelsvamp her.
Er du usikker på, om du har skimmelsvamp eller ej. Så start med en af vores test for synlig eller skjult skimmelsvamp. Vi har også fugtmålere, du både kan købe og leje, der kan hjælpe dig med at lokalisere eventuelle problemer med fugt. Du finder hele vores udvalg af fugtmålere her.

2. Fjern skimmelsvampene
Når du har fundet grunden til, at der er skimmelsvampe i boligen, skal du fjerne årsagen. Ellers vil der fortsat være gode vækstvilkår for skimmelsvampe.
Er der tale om mindre områder med vækst af skimmelsvamp, kan du i mange tilfælde selv foretage en afrensning. Det kan f.eks. være afrensning af skimmelsvamp i fuger, vinduesrammer, fliser og mindre områder på f.eks. vægge. Er det mere end det, bør du overlade opgaven til professionelle, så du er sikker på at slippe helt af med problemet. Det kan du læse mere om her.
Når du skal bortrense skimmelsvamp, kan du med fordel benytte den type produkter, de professionelle anvender, f.eks. BioCid Skimmel eller Protox Hysan. Disse produkter er både indeklimatestede og godkendte, og kan også købes af private. F.eks. sælger vi i vores online-butik begge produkter.
Husk altid at sørge for god udluftning, når du foretager afrensninger.

3. Tjek igen
Følg op! Tjek, om de første to trin er gennemført, og tag så en ny indikatortest, for at tjekke, at skimmelsvampen virkelig er fjernet, så den ikke blot kommer tilbage igen.
Vi har for både synlig og skjult skimmelsvamp, der kan hjælpe dig med at afgøre, om al skimmel er fjernet. Du kan finde test for synlig skimmelsvamp her, mens du finder vores test for skjult skimmelsvamp her.

Koldtåge-behandling

Koldtåge-behandlingSkal du af med skimmelsvamp i dit hjem nu og her? Så er en såkaldt koldtåge-behandling en rigtig god løsning. Under behandlingen spredes desinfektionsmidlet BioVir som en dis eller tåge af meget små dråber, der kommer ind alle vegne og lægger sig om en næsten usynlig, men effektiv hinde på alle overflader.

Du skal dog være opmærksom på, at behandlingen, der blot tager omkring 5-10 minutter pr. rum, ikke er en varig løsning på alle skimmelsvamp-problemer. Koldtåge-behandlingen fjerner nemlig ikke kilden til skimmelsvamp.

Men behandlingen fjerner toksiner fra luften, og kan effektivt stoppe spredning af bakterier, vira og sporer (f.eks. sporer fra skimmelsvampe). Det gør behandlingen særdeles velegnet i situationer, hvor der opstår ventetider i forbindelse med udbedring af problemet. F.eks. ved forsikringssager.

BioVir Produktet fjerner også op til 90% af alle allergener, bl.a. pollenpartikler og husstøvmider. Dermed er behandlingen også velegnet i hjem med allergikere.

Produktet, der er uskadeligt for mennesker, dyr og miljø, fungerer ved at ødelægge arvematerialet (DNA/RNA) i 99,9% af alle bakterier, vira og sporer. Dermed kan organismerne hverken overleve eller sprede sig yderligere.

Er du interesseret i at få foretaget en koldtåge-behandling i din bolig, så kontakt os på info@skimmelsvamptest.dk eller på 61 42 40 40.