Gratis levering på alle ordrer

+45 61 42 40 40

Formaldehyd

Hvad er formaldehyd?

Formaldehyd er en giftig gasart, som optræder på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer. I store mængder mistænkes formaldehyd for at være kræft- og allergifremkaldende samt påvirke immunforsvar og gener. Symptomer på formaldehyd i indeklimaet er blandt andet svie i halsen, rindende øjne, åndedrætsbesvær og hovedpine. Personer med allergi er især udsatte og kan opleve disse gener selv ved meget lave koncentrationer af formaldehyd.

 

Hvor findes formaldehyd?

Man kan ikke helt undgå formaldehyd i sin bolig, da stoffet findes naturligt i fx træ (også i gulerødder, æbler og tomater men dog i ekstremt små mængder). Formaldehyd frigives endvidere ved tobaksrygning og afbrænding af træ i brændeovne. Konserverings-, rengørings- og desinfektionsmidler, tekstiler, maling og syrehærdende lakker, som bruges til lakering af møbler og trægulve indeholder desuden også formaldehyd. Dog er limede træplader såsom MDF-plader og spånplader er de største syndere i forhold til høje formaldehyd-koncentrationer i boliger. Den store udbredelse af formaldehyd i en lang række produkter skyldes, at stoffet er et effektivt bindemiddel, samt at det kan øge produktets levetid og forbedre det brugsegenskaber. Formaldehyd er tilmed meget billigt at producere.

 

Hvad er de anbefalede grænseværdier for formaldehyd?

WHO anbefaler, at det samlede indhold af formaldehyd i indeluften ikke overstiger 0,1 mg/m3. I Danmark har Arbejdstilsynet sat grænseværdien en smule højere på 0,15 mg/ m3, men en koncentration på mere end blot 0,05 mg/m3 kan irritere øjne, næse og hals. Formaldehyd afgiver en skarp, stikkende lugt, som følsomme personer kan lugte ved koncentrationer så lave som 0,03 mg/m3.

 

Hvordan reducerer man koncentrationen af formaldehyd?

Ventilation er nøgleordet, hvis man ønsker at begrænse indholdet af formaldehyd i luften. Dette er endvidere vigtigt for at opnå et sundt indeklima generelt. Især hvis man har fået nye møbler, trægulve eller køkken, anbefales det at lufte ekstra ud, da disse kan afgive formaldehyddampe. I Danmark har afgivelsen af formaldehyddampe fra træplader været lovgivningsmæssigt reguleret siden 1980. Alle byggevarer, der potentielt kan afgive formaldehyd, skal være CE-mærkede. Brug MDF- eller spånplader, der er overfladebehandlede med maling eller finer, da dette reducere afdampning af formaldehyd. Desuden bør der gå mindst fire uger fra pladerne er produceret til de tages i brug, idet nye produkter afgasser mest.

 

Hvornår bør man måle formaldehydindholdet i indeklimaet?

Hvis man kan lugte en skarp og stikkende lugt af formaldehyd eller oplever gener som irriterende øjne og slimhinder, bør man tjekke værdien af formaldehyd i sin bolig. Gamle spånplader eller spånplader, der er fugtskadede, giver ekstra grund til at være påpasselig, da sådanne plader ofte er årsag til forhøjede koncentrationer af formaldehyd.

 

Hvordan måles formaldehydindholdet?

Det er hurtigt og enkelt at teste indholdet af formaldehyd i luften. Med det enzym-baserede målesystem, Dräger Bio-Check Formaldehyde, kan man udføre vejledende målinger af formaldehyd. Dräger Bio-Check er gennemtestet, og kræver intet ekstra tilbehør. Målingen af koncentrationen af formaldehyd foretages meget nemt:

• Tryk på Start

• Placer målesystemet der, hvor der skal måles

• Tjek resultatet efter to timer ved at sammenligne med farverne på strimlen

Liste  Tabel 

pr. side
Sorter faldende
  1. Formaldehyd test

    Dräger formaldehyd test

    445 DKK

    Dräger Bio-Check Formaldehyde er et emzym-baseret målesystem til udførelse af vejledende målinger af formaldehyd. Det er nemt og hurtigt at teste koncentrationen af formaldehyd i luften via testen.

    Formaldehyd testen er den mest benyttede i Danmark og testen er gennemtestet og godkendt af en række organisationer. Selve testen skal stå i 2 timer, før du kan se resultatet.

     

    1 stk. formaldehyd test: DKK 445,- inkl. moms og fragt

    2 stk. formaldehyd test: DKK 800,- inkl. moms og fragt

    3 stk. formaldehyd test: DKK 1.140,- inkl. moms og fragt

    Se mere

1 vare(r)